Kriminalitetsmønstre 2000-2017

Ny rapport kortlægger, hvor stor en andel af de største ikke-vestlige immigrantnationer, der hvert år dømmes for kriminalitet. Der ses specifikt på gruppen af 15-29-årige mænd, og andelen af dømte vises for perioden fra 2000 til 2017. Mindre færdselslovsovertrædelser er ikke talt med.

Udvalgte resultater:

  • Immigranterne fra de ni lande fra Regionen Vest- og Centralasien samt Nordafrika indtager sammen med immigranterne fra Jugoslavien den ikke-vestlige indvandrerkriminalitets top ti.
  • Opgørelsen af de enkelte immigrantnationer viser, at libaneserne ligger højest med en gennemsnitlig andel af dømte på 28,7 procent pr. år i den undersøgte periode, mens den mindst kriminelle immigrantnation er kineserne, hvoraf gennemsnitlig 2,3 procent dømmes hvert år.
  • Fordeler man de ikke-vestlige immigranter på regioner, viser det sig, at de fire immigrantnationer fra Øst- og Sydøstasien er de mindst kriminelle med en gennemsnitlig andel af dømte på 5,0 procent pr. år i årrækken 2000-2017.
  • De ni immigrantnationer fra regionen Vest- og Centralasien samt Nordafrika er til gengæld de mest kriminelle samlet set, idet gennemsnitlig 19 procent af de 15-29-årige mandlige immigranter fra denne region dømmes hvert år i den undersøgte periode.

Rapportens beregninger og grafer er udarbejdet af Ulla Nørtoft Thomsen og baseret på tal fra Danmarks Statistik (FOLK2, STRAFNA9 og STRAFNA3).

Læs hele rapporten her

Bryd barriererne – konference om integration af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund på arbejdsmarkedet

Unitos har støttet rapport og konference udarbejdet af Cevea:

“Alt for mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har svært ved at finde vej ind på det danske arbejdsmarked og i uddannelsessystemet. Det er ikke svært at blive enige om, at det er et problem, vi skal være meget bedre til at løse. Men hvor er de største barrierer og hvordan overkommer vi dem?

Det sætter Tænketanken Cevea på dagsordenen med en ny rapport og et målrettet løsningskatalog, som vi lancerer og diskuterer med centrale aktører på området til en halvdagskonference.

Konferencen finder sted d. 21. maj 2019 kl. 13-16 i Hovedbestyrelsessalen hos 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V.


FORELØBIGT PROGRAM

12.30-13.00: Tjek ind og tank op. Vi har kaffe parat og står klar til at byde velkommen i 3F’s lokaler.

13.00: Velkommen. Dagens moderator, udviklingskonsulent i Cevea Rie Ljungmann, og Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, byder velkommen og åbner konferencen.

Spor I: Bryd barriererne – udfordringer på vejen til en bedre integration
I første halvdel af dagens program dykker vi ned i viden om målgruppen – kvinder med førstegenerations etnisk minoritetsbaggrund i Danmark – og i de udfordringer, der kan være på vejen ind på det danske arbejdsmarkedet. Vi får de nyeste tal og hører fra eksperter på området.

Spor II: Nye veje – løsninger til en bedre integration
I anden halvdel tager fat på at diskutere og konkretisere løsninger. Ceveas direktør Per Michael Jespersen præsenterer det løsningskatalog, der er udgivet i forbindelse med konferencen, og sammen hører vi fra politiske nøgleaktører og om erfaringer med konkrete cases.

På scenen er bl.a.

  • Søren Heisel, forbundssekretær i 3F
  • Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Pernille Knudsen, videadministrerende direktør i DA
  • Henrik Thomassen, kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse, KL

15.45: Tid til tale og tak for i dag. Vi slutter af med en forfriskning og tid til at tale videre om det, vi har hørt, inden vi takker af.


Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte projektleder i Cevea Rie Ljungmann på rlj@cevea.dk og tlf. 2513 5293.”

Tilmelding til konferencen

Læs rapporten

Rapport om familiesammenføringer

Signe Hermann har på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statstik udarbejdet en rapport om familiesammenføringer for Unitos.

Rapporten konkluderer følgende:

Der opholder sig 15.243 udenlandske statsborgere, der mellem 2010 og 2017 har fået tildelt opholdstilladelse som familiesammenført til en dansk eller nordisk statsborger eller en udlændinge med permanent opholdstilladelse (herefter referenceperson), i Danmark.

Langt de fleste – knap 70 % – af familiesammenføringerne sker til en referenceperson, der er dansk statsborger af dansk herkomst.

Knap halvdelen af de udenlandske ægtefæller kommer fra lande i Asien, mens der kommer omkring 12 % fra hver af verdensdelene Afrika, de tidligere østbloklande og Mellemøsten, mens Sydamerika og vestlige lande ligger i bunden med omkring 8 % hver.

Knap 80 % af de udenlandske ægtefæller har ikke været på overførselsindkomster i perioden 2010 – 2017, og af dem, der har, er det kun 1,5 %, der har været på ydelser efter aktivloven. Til sammenligning er beskæftigelsen for alle indvandrere mellem 20 og 70 år kun knap 47 %.

Godt 70 % af referencepersonerne har ikke været på overførselsindkomster i perioden 2010 – 2017. Af dem, der har været på overførselsindkomster, er det igen 1,5 %, der har været på ydelser efter aktivloven. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen i oktober 2018 for hele befolkningen 66,1 %.

Referencepersonernes uddannelsesniveau er sammenligneligt med befolkningsgennemsnittet, dog med lidt færre erhvervsuddannelser og lidt flere videregående uddannelser.

De udenlandske ægtefællers uddannelsesniveau er sammenligneligt med uddannelsesniveauet i Danmarks Statistiks undersøgelse “Udlændinges medbragte uddannelser”, men igen med lidt færre erhvervsuddannelser og lidt flere videregående uddannelser.

Rapporten kan downloades her.

For yderligere oplysninger kontakt statistiker Signe Hermann på:
backme76@gmail.com