Ny rapport fra Unitos om social kontrol på gymnasier

Konsulent, ph.d. Tina Magaard har udgivet en ny rapport om social kontrol på uddannelserne. Se resume nedenunder.

Rapportens forfatter kan kontaktes på mail tinamagaard@gmail.com

Resume af undersøgelsens resultater:

Med udgangspunkt i forholdene på udvalgte danske gymnasier, har denne rapports formål været at søge svar på spørgsmålet:

Hvorfor forekommer den sociale kontrol stadigvæk, efter ti år med kortlægninger, anbefalinger og offentlige interventioner?

Studiets vigtigste findings:

  1. Højere uddannelse får ikke den negative sociale kontrol til at forsvinde. Man troede engang, at højere uddannelse ville løse problemet med den negative sociale kontrol, men det kan ikke bekræftes af indeværende undersøgelse. Tværtimod indeholder empirien flere eksempler på, at højere uddannelse kan give en stærkere platform til udøvelse af den negative sociale kontrol.
  1. Muslimske drenge kan i lige så høj grad som piger være ofre for negativ social kontrol. Kontrollen kan have som formål at holde drengene inden for nogle religiøse eller kulturelle normer, de ikke selv ønsker. Den kan også have som formål at holde dem inden for grupperinger, som optræder dominerende i det offentlige rum eller udøver kriminalitet. Et par respondenter etablerer endda en sammenhæng mellem kriminalitet og den social kontrols krav til unge mænd om at rejse mange penge i en ung alder, så de kan betale brudepenge og blive gift med en ’god muslimsk pige’.
  1. Negativ social kontrol kan også ramme etnisk danske ikke-muslimer, direkte i form af nedværdigelser, trusler og psykisk og fysisk vold, eller indirekte gennem negativ klasserumskultur.
  1. Den negative sociale kontrol indeholder ikke kun straf, men også belønningsmekanismer, som bidrager til at fastholde såvel ofre som udøvere i den kultur og det værdisæt, som den sociale kontrol udspringer af. Når man har mulighed for at hævde sig som udøver, er incitamentet til at bryde med kulturen mindre, også når man selv begrænses af den.
  1. Taxametersystemet som årsag. På gymnasier med stor andel af unge med anden etnisk baggrund har taxametersystemet en tydeligt negativ effekt, grundet rektorernes fokus på at give et positivt billede af gymnasiet. Det gør det svært at være åben omkring gymnasiets udfordringer med negativ social kontrol. I næste led kan det betyde, at man viger tilbage fra at adressere problemet.
  1. Berøringsangst, misforstået kulturelt hensyn og frygt for stigmatisering fremstår som en væsentlig årsag til den sociale kontrols vedholdenhed. Hvis ledelse, lærere og socialt frontpersonale forholder sig passive af angst for at stigmatisere, skaber det et magttomrum, som den negative sociale kontrol kan udfolde sig i. Visse unge muslimer kontrollerer andre unge muslimer, fordi de får lov til at gøre det i en given kontekst. Når ofrene oplever de voksnes passivitet som en godkendelse af det, som sker, har de heller ikke noget incitament for at henvende sig for at få hjælp.

Hvad er vejen frem?

På nogle gymnasier er man til en vis grad lykkedes med at skabe positive fællesskaber på tværs af etnisk og religiøst tilhørsforhold, samt at give et vist frirum til ofre for social kontrol. Men det kræver en aktiv indsats. Flere respondenter lægger op til, at en gennemgribende reform af taxametersystemet er nødvendig, hvis man skal kunne tale åbent om det enkelte gymnasiums udfordring med negativ social kontrol.

Læs rapporten her

Unitos på Danmarks Statistik

Unitos har fået udarbejdet flere opgørelser ved Danmarks Statistik, der lister skræddersyede opgaver på deres hjemmeside.

På følgende link kan du læse, hvordan vi blandt andet har fået udarbejdet en opgørelse af danskernes etniske baggrund baseret på deres forfædres oprindelsesland. Ligeså er der blevet lavet en opgørelse over kriminalitetsraten for personer med både danske og udenlandske forældre sammenlignet med personer, som kun har danske og/eller udenlandske forældre.

Læs om Unitos’ arbejde og opgaver fra Danmarks Statistik her:
https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/eksempler-paa-skraeddersyede

Negativ social kontrol på ungdomsuddannelserne

Tina Magaard, februar 2020

Unitos udgiver snart et nyt studie af Tina Magaard, der omhandler negativ social kontrol på ungdomsuddannelserne og dens følgekonsekvenser af mistrivsel og fejlslået integration.

Hvad er status inden for feltet?

Negativ social kontrol defineres i denne rapport som ”Udsagn og adfærd (såsom nedværdigende sprogbrug og gestik, skyld som pressionsmiddel, sladder, indespærring, trusler, psykisk og fysisk vold), hvis formål er at få andre til at underkaste sig religiøse eller kulturelle normer, som er i strid med FN’s Kvindekonvention og Børnekonvention, og hvis udførelse evt. kan være på kant med den danske straffelovs § 243, § 244, § 245, § 260, § 261, § 263, § 264b, § 264c, § 264d, § 267, § 268.”

Baseret på et kvalitativt studie blandt studievejledere, rektorer, elever, socialt frontpersonale og andre ressourcepersoner konkluderes det, at ovennævnte former for social kontrol kan observeres i visse miljøer på gymnasierne, primært blandt unge med mellemøstlig/muslimsk baggrund. Den sociale kontrols udøvelse er kompleks, da samme person kan være både offer for og udøver af den.

Findings:

1. Højere uddannelse får ikke den negative sociale kontrol til at forsvinde. At muslimske forældre er højtuddannede, får dem ikke nødvendigvis til at dæmpe den negative sociale kontrol af deres døtre, ligesom en ung kvinde kan være underlagt hård negativ social kontrol, også selv om hun har en gymnasial uddannelse eller en universitetsgrad.

2. Muslimske drenge kan i lige så høj grad som piger være ofre for negativ social kontrol med dens følgeskab af nedværdigelser, trusler og psykisk og fysisk vold. Kontrollen kan have som formål at holde drengene inden for nogle religiøse eller kulturelle normer, de ikke selv ønsker. Den kan også have som formål at holde dem inden for grupperinger, hvor de udøver kriminalitet eller i grupper opfører sig dominerende i det offentlige rum.

3. Negativ social kontrol kan også gå ud over etnisk danske ikke-muslimer direkte i form af nedværdigelser, trusler og psykisk og fysisk vold, eller indirekte gennem negativ klasserumskultur.

Konsekvenser af den negative sociale kontrol:

Mistrivsel (gælder alle kategorier, muslimske piger, muslimske drenge, ikke-muslimer)

Manglende integration og heraf følgende manglende mulighed for at nyde godt af de friheder og rettigheder, som det danske samfund formelt giver sine borgere.

Manglende samhørighed på tværs af etniske og religiøse skel i gymnasieklasserne.

Fastlåsning i etnisk-religiøse grupperinger

Fastlåsning i kriminelle aktiviteter (for muslimske drenges vedkommende)

Vrede og evt højreradikalisering (for ikke-muslimske drenges vedkommende).

Hvorfor forekommer den negative sociale kontrol stadigvæk efter ti år med kortlægninger, anbefalinger og offentlige interventioner for at mindske den? Er der noget, vi har overset?

Taxametersystemet På gymnasier med stor andel af unge med anden etnisk baggrund har taxametersystemet en tydeligt negativ effekt, da rektorernes altoverskyggende bekymring er marketing – at give et positivt billede af gymnasiet, så det kan tiltrække flere elever. Dette fokus har som konsekvens, at man ikke er åben omkring de udfordringer, man har omkring negativ social kontrol på stedet, hvilket i næste led kan betyde, at det bliver sværere at gøre noget ved det.

Hvad er vejen frem?

På nogle gymnasier er man til en vis grad lykkedes med at skabe positive fællesskaber på tværs af etnisk og religiøst tilhørsforhold, og give et vist frirum til ofre for social kontrol. Men det kræver en aktiv indsats, som eksempler fra empirien viser. Flere respondenter lægger op til, at en gennemgribende reform af taxametersystemet er nødvendig, hvis man skal kunne tale åbent om det enkelte gymnasiums udfordring med negativ social kontrol.

Ny podcastserie: Alis integrationsland

Ny Unitos-støttet podcastserie beskæftiger sig med emnet integration og søger at debattere og kortlægge de udfordringer og potentielle løsninger, der kan være forbundet med integrationsindsatsen herhjemme.

Programmets vært, Ali Aminali, der i øvrigt er foredragsholder, socialrådgiver & klummeskribent for Berlingske – samt forfatter til bogen “Alis Danmarkshistorie”, samtaler i programmet med repræsentanter for forskellige virkeligheder og synspunkter i den danske integrationsdebat.

Første program i serien beskæftiger sig med emnet negativ social kontrol i minoritetsetniske miljøer, herunder midlertidige halal-kærester, den nydanske kvindekamp og de utilpassede drenges virkelighed.

Deltagere i panelet er:
Zahra Al Kaabi, der er idékvinde til og en af hovedpersonerne bag DR-programmet “Mor, han er dansker”, omhandlende kvinder med anden etnisk baggrund, der dater eller er gift med danske mænd.

Jino Victoria Doabi, der er medlem af Radikale Venstre – og som kom til Danmark som 11-årig og på egen krop oplevede integrationen som en succes.

Yasser Ghanbari, der er medlem af SF og gennem 20 års ophold i Danmark, med opvækst i det afghanske kultur-fællesskab og islamiske trossamfund, har fået en indgående forståelse for de dynamikker, som i årtier er blevet diskuteret i samfundsdebatten om integration.

Niels Jespersen, der er cand.mag i historie, klummeskribent, Afghanistan-veteran og forfatter til bogen “Eksperimentet, der slog fejl – status over 35 års dansk asylpolitik”.

Lyt til programmet her:
https://www.spreaker.com/user/integrationsland
_________________________________________
Podcastserien er udarbejet af Ali Aminali, hvis værtsskab tager afsæt i stor personlig og faglig erfaring med integration, parallelsamfund og religiøse grupperinger.

Kriminalitetsmønstre 2000-2017

Ny rapport kortlægger, hvor stor en andel af de største ikke-vestlige immigrantnationer, der hvert år dømmes for kriminalitet. Der ses specifikt på gruppen af 15-29-årige mænd, og andelen af dømte vises for perioden fra 2000 til 2017. Mindre færdselslovsovertrædelser er ikke talt med.

Udvalgte resultater:

  • Immigranterne fra de ni lande fra Regionen Vest- og Centralasien samt Nordafrika indtager sammen med immigranterne fra Jugoslavien den ikke-vestlige indvandrerkriminalitets top ti.
  • Opgørelsen af de enkelte immigrantnationer viser, at libaneserne ligger højest med en gennemsnitlig andel af dømte på 28,7 procent pr. år i den undersøgte periode, mens den mindst kriminelle immigrantnation er kineserne, hvoraf gennemsnitlig 2,3 procent dømmes hvert år.
  • Fordeler man de ikke-vestlige immigranter på regioner, viser det sig, at de fire immigrantnationer fra Øst- og Sydøstasien er de mindst kriminelle med en gennemsnitlig andel af dømte på 5,0 procent pr. år i årrækken 2000-2017.
  • De ni immigrantnationer fra regionen Vest- og Centralasien samt Nordafrika er til gengæld de mest kriminelle samlet set, idet gennemsnitlig 19 procent af de 15-29-årige mandlige immigranter fra denne region dømmes hvert år i den undersøgte periode.

Rapportens beregninger og grafer er udarbejdet af Ulla Nørtoft Thomsen og baseret på tal fra Danmarks Statistik (FOLK2, STRAFNA9 og STRAFNA3).

Læs hele rapporten her

Bryd barriererne – konference om integration af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund på arbejdsmarkedet

Unitos har støttet rapport og konference udarbejdet af Cevea:

“Alt for mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har svært ved at finde vej ind på det danske arbejdsmarked og i uddannelsessystemet. Det er ikke svært at blive enige om, at det er et problem, vi skal være meget bedre til at løse. Men hvor er de største barrierer og hvordan overkommer vi dem?

Det sætter Tænketanken Cevea på dagsordenen med en ny rapport og et målrettet løsningskatalog, som vi lancerer og diskuterer med centrale aktører på området til en halvdagskonference.

Konferencen finder sted d. 21. maj 2019 kl. 13-16 i Hovedbestyrelsessalen hos 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V.


FORELØBIGT PROGRAM

12.30-13.00: Tjek ind og tank op. Vi har kaffe parat og står klar til at byde velkommen i 3F’s lokaler.

13.00: Velkommen. Dagens moderator, udviklingskonsulent i Cevea Rie Ljungmann, og Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, byder velkommen og åbner konferencen.

Spor I: Bryd barriererne – udfordringer på vejen til en bedre integration
I første halvdel af dagens program dykker vi ned i viden om målgruppen – kvinder med førstegenerations etnisk minoritetsbaggrund i Danmark – og i de udfordringer, der kan være på vejen ind på det danske arbejdsmarkedet. Vi får de nyeste tal og hører fra eksperter på området.

Spor II: Nye veje – løsninger til en bedre integration
I anden halvdel tager fat på at diskutere og konkretisere løsninger. Ceveas direktør Per Michael Jespersen præsenterer det løsningskatalog, der er udgivet i forbindelse med konferencen, og sammen hører vi fra politiske nøgleaktører og om erfaringer med konkrete cases.

På scenen er bl.a.

  • Søren Heisel, forbundssekretær i 3F
  • Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Pernille Knudsen, videadministrerende direktør i DA
  • Henrik Thomassen, kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse, KL

15.45: Tid til tale og tak for i dag. Vi slutter af med en forfriskning og tid til at tale videre om det, vi har hørt, inden vi takker af.


Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte projektleder i Cevea Rie Ljungmann på rlj@cevea.dk og tlf. 2513 5293.”

Tilmelding til konferencen

Læs rapporten

Rapport om familiesammenføringer

Signe Hermann har på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statstik udarbejdet en rapport om familiesammenføringer for Unitos.

Rapporten konkluderer følgende:

Der opholder sig 15.243 udenlandske statsborgere, der mellem 2010 og 2017 har fået tildelt opholdstilladelse som familiesammenført til en dansk eller nordisk statsborger eller en udlændinge med permanent opholdstilladelse (herefter referenceperson), i Danmark.

Langt de fleste – knap 70 % – af familiesammenføringerne sker til en referenceperson, der er dansk statsborger af dansk herkomst.

Knap halvdelen af de udenlandske ægtefæller kommer fra lande i Asien, mens der kommer omkring 12 % fra hver af verdensdelene Afrika, de tidligere østbloklande og Mellemøsten, mens Sydamerika og vestlige lande ligger i bunden med omkring 8 % hver.

Knap 80 % af de udenlandske ægtefæller har ikke været på overførselsindkomster i perioden 2010 – 2017, og af dem, der har, er det kun 1,5 %, der har været på ydelser efter aktivloven. Til sammenligning er beskæftigelsen for alle indvandrere mellem 20 og 70 år kun knap 47 %.

Godt 70 % af referencepersonerne har ikke været på overførselsindkomster i perioden 2010 – 2017. Af dem, der har været på overførselsindkomster, er det igen 1,5 %, der har været på ydelser efter aktivloven. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen i oktober 2018 for hele befolkningen 66,1 %.

Referencepersonernes uddannelsesniveau er sammenligneligt med befolkningsgennemsnittet, dog med lidt færre erhvervsuddannelser og lidt flere videregående uddannelser.

De udenlandske ægtefællers uddannelsesniveau er sammenligneligt med uddannelsesniveauet i Danmarks Statistiks undersøgelse “Udlændinges medbragte uddannelser”, men igen med lidt færre erhvervsuddannelser og lidt flere videregående uddannelser.

Rapporten kan downloades her.

For yderligere oplysninger kontakt statistiker Signe Hermann på:
backme76@gmail.com