Replik til TjekDet vedr. deres artikel om Unitos´ ægteskabsrapport

Af Ulla Nørtoft Thomsen

Hermed en replik til den artikel, som Tjekdet d. 15. august 2019 har udarbejdet om rapporten ”Ægteskabsmønstre – En kortlægning af ægteskabsmønstre i de ti største immigrantnationer fra regionen Vest- og Centralasien samt Afrika”. Replikken er ligeledes sendt som en klage til TjekDets redaktion.

Den ene del af replikken drejer sig om presseetiske forhold i forbindelse med TjekDets udarbejdelse af artikel. Den anden del replicerer på Tjekdets vurdering af rapporten som ”vildledende”.

Manglende tid til at komme til orde

I forhold til alvoren og det potentielt skadevoldende i at påføre andres værker stemplet ”vildledende”, mener jeg ikke, at TjekDets tre journalister (Andreas Oved Askjær Rasmussen, Malthe Sommerand og Rasmus Kerrn-Jespersen) i tilstrækkelig grad har efterlevet presseetiske regler om at efterprøve de oplysninger, de har publiceret.

TjekDets journalister må have arbejdet med artiklen i adskillige uger, idet de har bestilt og afventet data fra Danmarks Statistik og dernæst har haft materialet til kommentering hos to forskere. Derimod har jeg som forfatter af rapporten kun haft en enkelt dag til at formulere et svar på kritikken inden offentliggørelsen.

I sin mail fra tirsdag d. 13. august kl. 15.30 gav TjekDets journalist Andreas Rasmussen ikke besked om den korte frist. Han svarede hverken på min første mail fra 13. august 19.44 eller min anden mail fra 15. august 08.36, før jeg blev gjort opmærksom på, at artiklen med stemplet ”vildledende” var blevet publiceret på TjekDets hjemmeside torsdag d. 15. august kl. 10.05.

TjekDets journalister oplyser fejlagtigt i deres artikel, at jeg ”ikke [har] ønsket at stille op til interview om rapportens svagheder”. Som nævnt besvarede jeg mailen fire timer efter at jeg modtog den og indledte med ordene: ”Jeg vil gerne svare på mail, hvis det er ok”. Jeg havde regnet med at udveksle et par mails med journalisterne. Emnet egner sig ikke til telefonsnak, fordi det er vigtigt at være præcis i formuleringerne.

Utilstrækkelig efterprøvelse af forståelse og forelæggelse af kritik

I mailen fra TjekDets journalister blev jeg ikke præsenteret for Brian Arly Jacobsens fire kritikpunkter, som danner basis for Tjekdets vurdering ”vildledende”, som jeg i øvrigt heller ikke blev konfronteret med. Jeg kunne således ikke forsvare mig. Mailen indeholdt følgende kritik:

”De to forskere, vi har talt med, Jens Peter Frølund Thomsen, AU, og Brian Arly Jacobsen, KU, siger om analysen til citat, at den slet ikke er i stand til at sige noget om udviklingen i interetniske ægteskaber, da analysen ikke undersøger spørgsmålet over tid. Danmarks Statistik har for os trukket tal ud for ægteskaberne og fordelt dem på mindre perioder. (Se vedlagte). Om de tal siger forskerne, at de viser, at det ikke går tilbage for integration på dette punkt. Tværtimod”.

Eftersom der er tale om to forskellige opgørelsesformer, som er komplementære og ikke kan modsige hinanden, svarede jeg relativt ubekymret, at rapporten ikke går ind i spørgsmålet om, hvordan ægteskabsmønstrene udvikler sig over tid, men at den ser tilbage på en tyve års periode og gør rede for, hvordan mønstret ser ud for hele perioden samlet set. Derudover oplyste jeg, at Unitos er ved at lægge sidste hånd på en rapport, der viser udviklingen fra år til år for de tyve største immigrantnationer, og at denne rapport viser den samme udvikling, som den vedlagte opgørelse fra Danmarks Statistiks viser.

Da der ikke kom svar, skrev jeg endnu en mail, hvor jeg prøvede at få afklaret, hvori problemet skulle bestå. Her skrev jeg bla:

”Den opgørelse, som du har tilsendt mig fra Danmarks Statistik, undersøger noget andet end Unitos´ undersøgelse og kan derfor ikke bruges til at korrigere Unitos´ undersøgelse. Den ser på udviklingen fra år til år inden for de enkelte immigrantgenerationer, hvilket aldrig har været ideen med den pågældende Unitos-rapport. Derudover ser den tilsendte undersøgelse slet ikke på udviklingen fra generation til generation. Hvordan kan den tilbagevise påstanden om, at udviklingen samlet set er gået tilbage for regionen fra første til anden generation? Jeg har svært ved at se, hvori Unitos-rapportens faktuelle fejl skulle bestå”. Jeg fik som sagt ingen reaktion på nogen af disse mails før artiklen var publiceret.

TjekDets vurdering er ikke baseret på fejl i faktuelle påstande

Hvad er det så, der ifølge TjekDet gør rapporten fortjent til betegnelsen ”vildledende”?

Billede fra TjekDet:
Screen Shot 2019-08-19 at 12.36.32 PM

Jeg vil gerne gøre følgende klart:

  • Tjekdet har ikke kritiserer rapportens påstand om, at andelen af danske ægteskaber begrænser sig til 11,6 procent, når man ser tilbage på det samlede antal af ægteskaber, som migranterne fra de pågældende 10 lande har indgået i perioden 1999-2018.
  • Tjekdet har heller ingen kritik af den faktuelle oplysning, at andelen af danske ægteskaber for indvandrernes vedkommende ligger på 12,3 procent, når man ser på den samlede periode, mens den for efterkommernes vedkommende ligger på 9,9 procent.
  • Tjekdet har heller ikke kritiseret det postulat, at regionens efterkommerne samlet set har været mindre tilbøjelige til at gifte sig med danskerne end indvandrerne har i den pågældende periode. Det fremgår sågar af TjekDets egen graf, selvom TjekDet ikke omtaler det.

Det, der ifølge TjekDet gør rapporten vildledende, er dens formulering om, at ”udviklingen går tilbage fra første til anden generation”. TjekDets begrundelse lyder, at rapporten ”slet ikke [kigger] på, om der er flere eller færre indvandrere eller efterkommere, der gifter sig med etniske danskere nu i forhold til for 20 år siden. Rapporten er derfor slet ikke i stand til at konkludere noget om udviklingen i, hvem indvandrere og efterkommere gifter sig med”.

TjekDets vurdering er altså baseret på en afvisning af, at man skulle kunne tale om udvikling fra generation til generation. TjekDets kritik er baseret på, at TjekDet ikke formår at skelne mellem to forskelligartede opgørelsesformer. TjekDet forsøger at afvise een måde at opgøre udvikling på (fra generation til generation) med en anden måde at opgøre udvikling på (fra år til år). Det kan man ikke. Jeg er i helt enig med de to citerede forskere, Jens Peter Frølund Thomsen og Annemette Lindhardt Olsen, i at hvis man vil vise udvikling fra år til år, må man selvsagt lave en anden form for opgørelse.

Brian Arly Jacobsens fire forklaringer på vurderingen ”vildledende”

Brian Arly Jacobsen, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, peger på fire metodiske fejl i rapporten:

  • Brian Arly Jacobsens første kritikpunkt er, at rapportens opgørelse over andelen af danske ægteskaber blandt hhv. indvandrere og efterkommere i den tyveårige periode ”intet [siger] om, hvorvidt flere eller færre i 2018 indgår ægteskab med etniske danskere i forhold til i 1999. Alligevel taler rapporten om en udvikling i den forkerte retning”.
    • Svar: Rapporten forsøger ingen steder at give sig ud for at være et studie af udviklingen fra år til år. Det fremgår meget klart i rapporten, at den viser en samlet status over ægteskabsmønstret for perioden 1999-2018. Det er det, der er rapportens eksplicitte formål. Det fremgår lige så klart, at den udvikling, rapporten udtaler sig om, er udviklingen fra generation til generation.Brian Arly Jacobsens kritik er baseret på en antagelse, som er forkert, nemlig at man ikke kan udtale sig meningsfuldt om udvikling fra generation til generation, men kun om udvikling fra år til år.Både lægfolk, politikere og forskere har i årtier diskuteret spørgsmålet om udviklingen fra den ene immigrantgeneration til den næste. Se evt. nedenstående links, hvor hhv. direktør i Danmarks Statistik Niels Ploug og rigsstatistiker Jørgen Elmeskov ser på udvikling i skoleresultater fra første til anden og tredje generation. De undersøgelser, de taler om, ser på enkelte oprindelseslandes udvikling (ikke en hel regions), men princippet i, at man sagtens kan tale meningsfuldt om udvikling fra immigrantgeneration til immigrantgeneration uden at det drejer sig om en udvikling fra år til år, fremgår klart. Ligesom i Unitos´ rapport er der i øvrigt også tale om sammenligning af de forskellige generationers gennemsnit over en årrække (link).

      Der er ikke nogen modsigelse i, at udviklingen fra generation til generation går den ene vej, men udviklingen fra år til år evt. går den anden vej. Man kan ikke, som TjekDet gør, affeje den ene type af opgørelse med den anden. Opgørelser over udviklingen fra generation til generation giver en viden, som er afgørende vigtigt for integrationsdiskussionen.

      Kilde 1

      Kilde 2

  • Brian Arly Jacobsens andet kritikpunkt går på, at man kan ”få indtryk af, at efterkommerne i rapporten er børn af indvandrerne i rapporten, så rapporten besvarer spørgsmålet, om efterkommerne klarer sig bedre eller værre end deres forældre”.
    • Svar: Rapporten giver på ingen måde udtryk for, at der skulle være tale om et studium, der sammenligner børn og forældre. Det er en helt spekulativ formodning fra Brian Arly Jacobsens side, at nogen ville kunne tro noget sådant.
  • Kritikpunkt 3: Ifølge Brian Arly Jacobsens tredje kritikpunkt går på, at rapporten ikke giver et retvisende billede af ægteskabsmønstret, idet ”en større del af efterkommerne overhovedet ikke har nået en alder, hvor de kan gifte sig”. Derudover lyder det: ”De bedst integrerede efterkommere gifter sig meget vel senere i livet – eller også gifter de sig slet ikke med deres partner, som mange danskere også undlader at gøre. Rapporten burde derfor have sammenlignet indvandrere og efterkommere på samme alder”.
    • Svar: Rapporten ser kun på de immigranter, der har giftet sig, og kan selvsagt ikke tage højde for dem, der endnu ikke har giftet sig. Det er rigtigt, at alderen spiller ind for valg af ægtefælle. Det samme gør køn, oprindelsesland, og formentlig også uddannelse, beskæftigelse, opholdsgrundlag, religion etc. Rapporten bliver ikke vildledende, fordi den ikke inddrager alle disse forhold, men i stedet begrænser sig til at nuancere i forhold til oprindelsesland og køn. Den graf som TjekDet bringer, inddrager i øvrigt heller ikke alder for indgåelse af ægteskab. TjekDets data lever altså ikke selv op til de metodekrav, som danner basis for at vurdere Unitos´ rapport som vildledende.
  • Kritikpunkt 4: Endelig kritiserer Brian Arly Jacobsen det som en ”mangel”, at rapporten ikke udvider Danmarks Statistiks efterkommergruppe til også at indeholde børn, der har en dansk og en udenlandsk forælder.
    • Svar: Rapporten har taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks definitioner af indvandrere, efterkommere og danskere. Den anvender dermed de definitioner, som vi har brugt i årtier, og som snart sagt al vores statistiske viden om immigranter er baseret på.

TjekDet dokumenterer ikke en eneste forkert påstand i rapporten, men sammenblander to forskellige opgørelsesformer. Rapportens sandfærdige udtalelse om udviklingen fra generation til generation bliver dermed i TjekDets artikel omskrevet til en fejlagtig udtalelse om udviklingen fra år til år.

Med sin vurdering ”vildledende” risikerer TjekDet at bidrage til at sætte nogle muligvis ikke så behagelige, men både væsentlige og sandfærdige oplysninger ud af spillet. Det er særligt ildevarslende i lyset af den ansvarsfulde position, som TjekDet har påtaget sig som Facebooks samarbejdspartner vedr. afsløring, markering og reduktion af rækkevidden for informationer, som TjekDet vurderer som upålidelig (link).

Jeg behøver næppe minde TjekDet om, at man i forhold til et tema som immigration bevæger sig ind i en videnskabelig kampzone, hvor der er strid om definitionerne og beskrivelsen af virkeligheden. En strid, som også har politiske motiver (link).

Mvh
Ulla Nørtoft Thomsen

Ny rapport: Kun 1 ud af 10 efterkommere fra islamiske lande bliver dansk gift

En ny rapport udarbejdet for tænketanken Unitos dokumenterer, at færre immigranter i anden generation bliver gift med en etnisk dansker set i forhold til immigranter i første generation.

Mens den offentlige integrationsdebat ofte har dækket udviklingen inden for systemintegrationen (fx uddannelse og erhverv), har den sociale integration været mere forsømt som tema. Ægteskaber mellem personer med dansk baggrund og personer med indvandrerbaggrund kan ses som en indikator på, hvordan det går med den sociale integration.

På baggrund af en gennemgang af Danmarks Statistiks tal for de ti lande i regionen Vest- og Centralasien samt Afrika, hvorfra der er kommet flest immigranter til Danmark, kan Unitos dokumentere, at kun 11,6 procent har valgt en dansk ægtefælle.

Mest overraskende er måske, at udviklingen går tilbage fra første til anden generation. Mens 12,3 procent af de indvandrere, som blev gift i perioden 1999-2018, indgik ægteskab med personer med dansk baggrund, er det kun 9,9 procent af efterkommerne, der har giftet sig med en dansker.

Rapporten viser desuden, at 60 procent af indvandrere og efterkommere bliver gift med immigranter, der stammer fra deres eget eller deres forældres oprindelsesland, mens knap hver femte – 18,1 procent – indgår ægteskab med personer, som på vielsestidspunktet aldrig har haft bopæl i Danmark.

Rapporten afslører også, at der er store forskelle i ægteskabsmønstre oprindelseslandene imellem, hvor eksempelvis 25,6 procent af de iranske immigranter har giftet sig med en dansker, mens det for somalieres vedkommende er 4,4.

Undersøgelsen er baseret på 43.744 immigranter, der er blevet viet i perioden 1999-2018.

aegteskabsmoenstre2aegteskabsmoenstre4aegteskabsmoenstre1

Kontaktoplysninger:
Ulla Nørtoft Thomsen
Lektor, cand.mag.
Email: ullanoertoftthomsen@gmail.com

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres karakterer i grundskolen og gymnasiet

En ny rapport udarbejdet af Morten Uhrskov Jensen dokumenterer de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres præstationer i gymnasiet. Disse tal, der ikke tidligere har været offentliggjort, viser:

  • Elever med dansk oprindelse klarer sig markant bedre end ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
  • I grundskolen sker der en vis forbedring af karakterniveauet fra indvandrere til efterkommere, men på gymnasiet er der stort set ingen positiv udvikling

En særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at ikke-vestlige i snit klarer sig langt ringere end danskere i gymnasiet. Dette gælder også for efterkommerne, født og opvokset i Danmark.

Ikke-vestlige indvandrere, 1. generation, ligger i årene 2010 til 2018 mellem 1,3 og 1,6 karakter efter danske studenter. Efterkommerne, 2. generation, klarer sig stort set ikke bedre. Efterkommerne ligger i alle de nævnte år efter danskerne med mellem 1,2 og 1,4 karakter i snit. En næsten lige så stor forskel som den mellem danskere og indvandrere.

Tal for beskæftigelsen viser tilsvarende store forskelle mellem danskere på den ene side og indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund på den anden.

Rapporten konkluderer derfor: Hvis den ikke-vestlige befolkningsandel vokser, vil presset på de offentlige finanser og på den danske velfærdsstat stige tilsvarende.

Rapportens forfatter Morten Uhrskov kan kontaktes på mortenuhrskov@hotmail.com

Analysen er støttet og udgivet af Unitos og Paul Lyngbyes Fond.

Læs rapporten

grundskole indeksbesk indeks

Kriminalitetsindeks for 2017

Nye tal viser, at ikke-vestlige efterkommere i det seneste år i højere grad blev dømt for kriminalitet end før, og niveauet for deres kriminalitet er nu på det højeste i de seneste fem år. En positiv udvikling for ikke-vestlige indvandreres kriminalitet er også brudt.

Kriminalitet begået af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ligger på et relativt højt niveau. For efterkommere er antallet af dømte steget de seneste år (modsat for indvandrere). Men gruppen af efterkommere er også blevet større, så hvordan ser det ud, når man sammenligner med resten af befolkningen? Det svarer Danmarks Statistiks (Dst) kriminalitetsindeks på.

Dette indeks for det seneste år, 2017, var imidlertid ikke med i Dst’s seneste årsrapport Indvandrere i Danmark 2018. Derfor har Unitos bestilt en særkørsel hos Dst for at få disse tal frem.

Her er tal for mændene de seneste fem år:

2017:

Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Dansk oprindelse
Ikke korrigeret 160 334 92
Korrigeret for alder 144 245 94

2016:

Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Dansk oprindelse
Ikke korrigeret 152 319 93
Korrigeret for alder 135 245 96

2015:

Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Dansk oprindelse
Korrigeret for alder 143 244 95

2014:

Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Dansk oprindelse
Korrigeret for alder 148 240 95

2013:

Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Dansk oprindelse
Korrigeret for alder 153 230 95

 

Af tallene fremgår bl.a. følgende:

  • Der er en overrepræsentation af kriminalitet begået af de mandlige ikke-vestlige efterkommere. Overrepræsentationen er mindre, hvad angår indvandrere.
  • Der er sket en stigning i de ikke-vestlige efterkommeres kriminalitetsindeks på 15 procentpoint det seneste år, hvis vi ser på ikke-korrigerede tal (korrigeret for alder ligger indekset på samme niveau). Der er også sket en stigning i indekset for indvandreres kriminalitet.
  • I de senest fem år er kriminalitetsindekset steget år for år, hvad angår mandlige ikke-vestlige efterkommere, men dog med en stabilisering det seneste år, hvis man ser på de alderskorrigerede tal.
  • I samme periode er indekset faldet for indvandrere, men denne udvikling er brudt med stigningen i det seneste år.
  • I det seneste år er indekset for personer med dansk oprindelse faldet til det laveste niveau i perioden.

indeks aar

  • Unitos har også fået udarbejdet et kriminalitetsindeks for mænd fordelt på lande korrigeret for alder. Her skiller personer med baggrund i Afrika og Mellemøsten samt Pakistan og Afghanistan sig generelt ud med en overrepræsentation for både indvandrere, men især efterkommere.
  • Personer med baggrund i f.eks. Kina og Vietnam er omvendt underrepræsenteret, hvilket også generelt gælder for personer med baggrund i vestlige lande.

Unitos’ tidligere undersøgelse af mænd fra årgang 1987 kom frem til, at over halvdelen med oprindelse i Libanon, Somalia og Syrien var blevet dømt efter straffeloven.

oprindelsesland graf

indeks tabel

tabel oprindelsesland

skyldige-2000-2017

Andelen af Ikke-vestlige mænd årgang 1987 dømt efter straffeloven

English version: The Share of Non-Western Men Born in 1987 Convicted According to the Danish Criminal Code

Nye tal viser et meget højt niveau for kriminalitet begået af særlige grupper af ikke-vestlige mænd. Andelen af dømte mænd årgang 1987 med baggrund i Syrien, Libanon og Somalia er på omkring 55 procent.

Ifølge de seneste kriminalitetstal fra Danmarks Statistik fremgår det, at antallet af anmeldte voldsforbrydelser, voldtægter og trusler er på et historisk højt niveau. Personfarlig kriminalitet hører til blandt de groveste forbrydelser, nemlig overtrædelser af straffeloven.

Jo mere nøjagtige oplysninger, man har om gerningsmændene, jo bedre muligheder har man for at forebygge kriminalitet og dermed forhindre, at stigningen i grov kriminalitet fortsætter.

Vi ved, at særlig mænd med ikke-vestlig baggrund er markant overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Gruppen af ikke-vestlige personer dækker imidlertid over store forskelle. Hvordan ser det ud, hvis man ser på de enkelte oprindelseslande og på udviklingen over en årrække, dvs. når personerne er blevet voksne og nærmer sig de 30 år?

Danmarks Statistik offentliggjorde i sin seneste årsudgivelse Indvandrere i Danmark 2017 en opgørelse over andelen af mandlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere født i 1987, der mellem en alder på 14 og 28 havde fået minimum en straffelovsdom. Resultatet var 37 procent for efterkommerne og 42 procent for indvandrerne. Til sammenligning var andelen 17 procent for mænd med dansk oprindelse.

Tænketanken Unitos har fået Danmarks Statistik til at lave en særkørsel, der deler tallene op baseret på personernes oprindelsesland. Da der i mellemtiden er gået knapt et år, er undersøgelsen udvidet med et år, således at domme tælles med indtil alderen 29.

1987-tabel

I tabellerne i Indvandrere i Danmark 2017 udelades felter, hvor datagrundlaget er mindre end 10 dømte personer. Det samme er gjort i resultatet herover for oprindelseslande med færre end 10 dømte personer. For en række landes vedkommende er der tale om små befolkningsgrupper, men det er ikke desto mindre påfaldende, hvor konsistent mønsteret er.

Indvandrere og efterkommere er blevet lagt sammen for at inkludere flest mulige oprindelseslande. For de fleste ikke-vestlige oprindelseslande er forskellen mellem indvandrere og efterkommere dog lille med undtagelse af Jordan, hvor 1 af 3 indvandrere er dømt, mens 77,8 procent af 18 efterkommere er dømt, og Jugoslavien, hvor 55,7 procent indvandrere er dømt, mens tallet er 28,3 procent for efterkommere. Et andet bemærkelsesværdigt resultat er, at samtlige 8 ud af 8 med Etiopien som oprindelsesland er blevet dømt. Det er udeladt af tabellen ovenfor på grund af det lave antal personer, men indgår i kategorien “Øvrige afrikanske syd for Sahara”.

Ifølge Indvandrere i Danmark 2017 har årgange efter 1987 en mindre andel af personer med straffelovsdom. Dette fald gør sig imidlertid gældende for både ikke-vestlige grupper og for personer med dansk oprindelse, hvorfor den procentvise forskel mellem grupperne ikke ændres væsentligt.

De leverede tal fra Danmarks Statistik kan hentes i Excel-format her.

(Opdateret 7. januar 2019 med én ekstra dømt person med dansk oprindelse ifølge Danmarks Statistik.)