Tænketanken Unitos får ny bestyrelsesformand

Marie Høgh afløser Kasper Støvring som ny formand for bestyrelsen i Unitos.

Marie Høgh er cand. theol. fra Københavns Universitet og Humboldt Universitet i Berlin og sognepræst i Lynge-Uggeløse Sogne. Hun har gennem flere år været en stemme i den offentlige debat med fast klumme hos bl.a. Berlingske, BT, Jysk-Fynske Medier og pt i Jyllandsposten og Kristeligt Dagblad. Dertil er hun panellist i Søndagsfrokosten på P1 og News og co på TV2.

Marie Høgh er rundet af det grundtvigske livs- og menneskesyn, som afspejler sig i alt, hvad hun gør, mener og skriver om værdier, politik, indvandring, danskhed, sammenhængskraft, frihedsrettigheder, etik, eksistens, tro, kristendom og alt dét, der vigtigst for at holde sammen på fædrelandet, kulturen og mennesket.

Marie Høgh udtaler: ”Det er en ære og at få overdraget formandsskabet for Tænketanken Unitos. Jeg glæder mig til at tage livtag med opgaven og løfte et meget vigtigt arbejde for Danmarks og danskernes fremtids skyld.”

Bestyrelsen i Unitos byder Marie velkommen!

For yderligere oplysninger kan Marie Høgh kontaktes på MAHOE@KM.DK

Bestyrelsen i Unitos

Andel mandlige efterkommere med frihedsstraf

Unitos udgav 19.02.2020 en undersøgelse af andelen af unge mandlige indvandrere og efterkommere, der er dømt efter straffeloven, særlove og færdselsloven. Dommene kunne både lyde på bøde, samfundstjeneste, frihedsstraf, m.m.

I dag præsenteres en nærmere undersøgelse af andelene, der har modtaget en fængselsdom (betinget eller ubetinget). Denne nye undersøgelse omhandler altså alene de groveste forbrydelser.

Den tidligere undersøgelse omfattede mandlige indvandrere og efterkommere fra årgang 1985-1987, som også var i befolkningen ved alderen 14 år. Dermed skævvrides tallene ikke af, at nogle indvandrergrupper kom senere til landet end andre. I nærværende undersøgelse af frihedsstraf indehaves kun domme for samtlige personer i befolkningen uafhængigt af tilflytningstidspunkt. Derfor kigges der kun på efterkommere, som per definition er født i landet.

Den belyste gruppe er mandlige efterkommere i alderen 30-34 år d. 31.12.2018.

Screenshot 2020-02-23 at 8.22.15 AM

Grupper med mindre end 50 efterkommere er udeladt.

Yngre årganges kriminalitet

Vi ved fra Danmarks Statistiks udgivelser, at andelen af dømte efter straffeloven (altså ikke kun frihedsstraf specifikt) i yngre årgange er lavere ved alderen 20 år, hvorfor det også kan forventes, den vil være lavere, når de yngre årgange når alderen 30-34 år. Faldet for andel dømte er dog større for personer af dansk oprindelse end for indvandrere og efterkommere, hvorfor den relative forskel mellem personer af dansk oprindelse og andre grupper er vokset.

Screenshot 2020-02-22 at 4.57.28 PM

Kildemateriale

Dømte mænd årgang 1985-1987

Over 80 % af unge mænd fra store immigrantnationer som Libanon, Syrien og Tyrkiet har en dom. Andelen for unge mænd af dansk oprindelse er 51 %.

Unitos har tidligere undersøgt andelen af mænd fra årgang 1987, der ved alderen 29 var blevet dømt efter straffeloven. Analysen gav anledning til et nyt spørgsmål: Er årgang 1987 repræsentativ, eller er det en årgang, hvor kriminalitetsraten tilfældigvis har været særlig høj?

Unitos har også tidligere undersøgt andelen af unge mænd, der bliver dømt årligt for overtrædelser af enten straffeloven, særlove eller færdelsloven (over en bagatelgrænse). Denne analyse rejste også et nyt spørgsmål: Hvor stor en andel unge mænd bliver dømt ikke blot per år, men fra de er 15-30 år efter mindst én af disse love?

Begge spørgsmål bliver besvaret med Unitos’ nye bearbejdning af tal fra Justitsministeriet og Danmarks Statistik, der analyserer andelen af unge mænd født i år 1985, 1986 og 1987, som både var i befolkningen ved alderen 14 og 30 år, og som i løbet af denne periode har modtaget en dom.

Andel dømte efter straffeloven

Screenshot 2020-02-19 at 11.52.56 AM

I Danmark Statistiks årlige udgivelse om indvandring udelades felter i tabeller, hvor der er under 10 dømte i gruppen. Ligeledes er oprindelseslande med mindre end 10 dømte personer udeladt i tabellerne i denne undersøgelse.

Det ses, at andelen af dømte for de store immigrantnationer ikke er mindre for de tre årgange 85-87, end da Unitos i en tidligere undersøgelse kun betragtede årgang 1987. Dog undersøges her andelen af dømte ved alderen 30 i stedet for 29 som i den tidligere undersøgelse.

Andel dømte efter straffeloven, særlove og færdselsloven (over bagatelgrænse)

Screenshot 2020-02-19 at 9.05.09 AM

I denne undersøgelse medtages også overtrædelser af særlove og færdselsloven. Færdselslovsdomme tælles dog kun med, hvis de er over en vis bagatelgrænse, fx betinget/ubetinget frihedsstraf samt bøder over 2500 kr.

Den høje andel dømte for visse oprindelseslande i denne undersøgelse skal ses i forhold til, at også personer kategoriseret som dansk oprindelse har en andel dømte på 51%.

Diskussion

Vi ved fra Danmarks Statistiks udgivelser, at andelen af dømte i yngre årgange er lavere ved fx alderen 20 år for den generelle befolkning, hvorfor det også kan forventes, den vil være lavere, når de yngre årgange når alderen 30 år. Den relative forskel mellem personer af dansk oprindelse og af anden herkomst er dog den samme eller lidt større.

Kildemateriale

Justitsministeriets tal: 1. del og 2. del

Unitos på Danmarks Statistik

Unitos har fået udarbejdet flere opgørelser ved Danmarks Statistik, der lister skræddersyede opgaver på deres hjemmeside.

På følgende link kan du læse, hvordan vi blandt andet har fået udarbejdet en opgørelse af danskernes etniske baggrund baseret på deres forfædres oprindelsesland. Ligeså er der blevet lavet en opgørelse over kriminalitetsraten for personer med både danske og udenlandske forældre sammenlignet med personer, som kun har danske og/eller udenlandske forældre.

Læs om Unitos’ arbejde og opgaver fra Danmarks Statistik her:
https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/eksempler-paa-skraeddersyede

Negativ social kontrol på ungdomsuddannelserne

Tina Magaard, februar 2020

Unitos udgiver snart et nyt studie af Tina Magaard, der omhandler negativ social kontrol på ungdomsuddannelserne og dens følgekonsekvenser af mistrivsel og fejlslået integration.

Hvad er status inden for feltet?

Negativ social kontrol defineres i denne rapport som ”Udsagn og adfærd (såsom nedværdigende sprogbrug og gestik, skyld som pressionsmiddel, sladder, indespærring, trusler, psykisk og fysisk vold), hvis formål er at få andre til at underkaste sig religiøse eller kulturelle normer, som er i strid med FN’s Kvindekonvention og Børnekonvention, og hvis udførelse evt. kan være på kant med den danske straffelovs § 243, § 244, § 245, § 260, § 261, § 263, § 264b, § 264c, § 264d, § 267, § 268.”

Baseret på et kvalitativt studie blandt studievejledere, rektorer, elever, socialt frontpersonale og andre ressourcepersoner konkluderes det, at ovennævnte former for social kontrol kan observeres i visse miljøer på gymnasierne, primært blandt unge med mellemøstlig/muslimsk baggrund. Den sociale kontrols udøvelse er kompleks, da samme person kan være både offer for og udøver af den.

Findings:

1. Højere uddannelse får ikke den negative sociale kontrol til at forsvinde. At muslimske forældre er højtuddannede, får dem ikke nødvendigvis til at dæmpe den negative sociale kontrol af deres døtre, ligesom en ung kvinde kan være underlagt hård negativ social kontrol, også selv om hun har en gymnasial uddannelse eller en universitetsgrad.

2. Muslimske drenge kan i lige så høj grad som piger være ofre for negativ social kontrol med dens følgeskab af nedværdigelser, trusler og psykisk og fysisk vold. Kontrollen kan have som formål at holde drengene inden for nogle religiøse eller kulturelle normer, de ikke selv ønsker. Den kan også have som formål at holde dem inden for grupperinger, hvor de udøver kriminalitet eller i grupper opfører sig dominerende i det offentlige rum.

3. Negativ social kontrol kan også gå ud over etnisk danske ikke-muslimer direkte i form af nedværdigelser, trusler og psykisk og fysisk vold, eller indirekte gennem negativ klasserumskultur.

Konsekvenser af den negative sociale kontrol:

Mistrivsel (gælder alle kategorier, muslimske piger, muslimske drenge, ikke-muslimer)

Manglende integration og heraf følgende manglende mulighed for at nyde godt af de friheder og rettigheder, som det danske samfund formelt giver sine borgere.

Manglende samhørighed på tværs af etniske og religiøse skel i gymnasieklasserne.

Fastlåsning i etnisk-religiøse grupperinger

Fastlåsning i kriminelle aktiviteter (for muslimske drenges vedkommende)

Vrede og evt højreradikalisering (for ikke-muslimske drenges vedkommende).

Hvorfor forekommer den negative sociale kontrol stadigvæk efter ti år med kortlægninger, anbefalinger og offentlige interventioner for at mindske den? Er der noget, vi har overset?

Taxametersystemet På gymnasier med stor andel af unge med anden etnisk baggrund har taxametersystemet en tydeligt negativ effekt, da rektorernes altoverskyggende bekymring er marketing – at give et positivt billede af gymnasiet, så det kan tiltrække flere elever. Dette fokus har som konsekvens, at man ikke er åben omkring de udfordringer, man har omkring negativ social kontrol på stedet, hvilket i næste led kan betyde, at det bliver sværere at gøre noget ved det.

Hvad er vejen frem?

På nogle gymnasier er man til en vis grad lykkedes med at skabe positive fællesskaber på tværs af etnisk og religiøst tilhørsforhold, og give et vist frirum til ofre for social kontrol. Men det kræver en aktiv indsats, som eksempler fra empirien viser. Flere respondenter lægger op til, at en gennemgribende reform af taxametersystemet er nødvendig, hvis man skal kunne tale åbent om det enkelte gymnasiums udfordring med negativ social kontrol.

Ny podcastserie: Alis integrationsland

Ny Unitos-støttet podcastserie beskæftiger sig med emnet integration og søger at debattere og kortlægge de udfordringer og potentielle løsninger, der kan være forbundet med integrationsindsatsen herhjemme.

Programmets vært, Ali Aminali, der i øvrigt er foredragsholder, socialrådgiver & klummeskribent for Berlingske – samt forfatter til bogen “Alis Danmarkshistorie”, samtaler i programmet med repræsentanter for forskellige virkeligheder og synspunkter i den danske integrationsdebat.

Første program i serien beskæftiger sig med emnet negativ social kontrol i minoritetsetniske miljøer, herunder midlertidige halal-kærester, den nydanske kvindekamp og de utilpassede drenges virkelighed.

Deltagere i panelet er:
Zahra Al Kaabi, der er idékvinde til og en af hovedpersonerne bag DR-programmet “Mor, han er dansker”, omhandlende kvinder med anden etnisk baggrund, der dater eller er gift med danske mænd.

Jino Victoria Doabi, der er medlem af Radikale Venstre – og som kom til Danmark som 11-årig og på egen krop oplevede integrationen som en succes.

Yasser Ghanbari, der er medlem af SF og gennem 20 års ophold i Danmark, med opvækst i det afghanske kultur-fællesskab og islamiske trossamfund, har fået en indgående forståelse for de dynamikker, som i årtier er blevet diskuteret i samfundsdebatten om integration.

Niels Jespersen, der er cand.mag i historie, klummeskribent, Afghanistan-veteran og forfatter til bogen “Eksperimentet, der slog fejl – status over 35 års dansk asylpolitik”.

Lyt til programmet her:
https://www.spreaker.com/user/integrationsland
_________________________________________
Podcastserien er udarbejet af Ali Aminali, hvis værtsskab tager afsæt i stor personlig og faglig erfaring med integration, parallelsamfund og religiøse grupperinger.