Konsulent, ph.d. Tina Magaard har udgivet en ny rapport om social kontrol på uddannelserne. Se resume nedenunder.
Rapportens forfatter kan kontaktes på mail tinamagaard@gmail.com
Resume af undersøgelsens resultater:
Med udgangspunkt i forholdene på udvalgte danske gymnasier, har denne rapports formål været at søge svar på spørgsmålet:
Hvorfor forekommer den sociale kontrol stadigvæk, efter ti år med kortlægninger, anbefalinger og offentlige interventioner?
Studiets vigtigste findings:
- Højere uddannelse får ikke den negative sociale kontrol til at forsvinde. Man troede engang, at højere uddannelse ville løse problemet med den negative sociale kontrol, men det kan ikke bekræftes af indeværende undersøgelse. Tværtimod indeholder empirien flere eksempler på, at højere uddannelse kan give en stærkere platform til udøvelse af den negative sociale kontrol.
- Muslimske drenge kan i lige så høj grad som piger være ofre for negativ social kontrol. Kontrollen kan have som formål at holde drengene inden for nogle religiøse eller kulturelle normer, de ikke selv ønsker. Den kan også have som formål at holde dem inden for grupperinger, som optræder dominerende i det offentlige rum eller udøver kriminalitet. Et par respondenter etablerer endda en sammenhæng mellem kriminalitet og den social kontrols krav til unge mænd om at rejse mange penge i en ung alder, så de kan betale brudepenge og blive gift med en ’god muslimsk pige’.
- Negativ social kontrol kan også ramme etnisk danske ikke-muslimer, direkte i form af nedværdigelser, trusler og psykisk og fysisk vold, eller indirekte gennem negativ klasserumskultur.
- Den negative sociale kontrol indeholder ikke kun straf, men også belønningsmekanismer, som bidrager til at fastholde såvel ofre som udøvere i den kultur og det værdisæt, som den sociale kontrol udspringer af. Når man har mulighed for at hævde sig som udøver, er incitamentet til at bryde med kulturen mindre, også når man selv begrænses af den.
- Taxametersystemet som årsag. På gymnasier med stor andel af unge med anden etnisk baggrund har taxametersystemet en tydeligt negativ effekt, grundet rektorernes fokus på at give et positivt billede af gymnasiet. Det gør det svært at være åben omkring gymnasiets udfordringer med negativ social kontrol. I næste led kan det betyde, at man viger tilbage fra at adressere problemet.
- Berøringsangst, misforstået kulturelt hensyn og frygt for stigmatisering fremstår som en væsentlig årsag til den sociale kontrols vedholdenhed. Hvis ledelse, lærere og socialt frontpersonale forholder sig passive af angst for at stigmatisere, skaber det et magttomrum, som den negative sociale kontrol kan udfolde sig i. Visse unge muslimer kontrollerer andre unge muslimer, fordi de får lov til at gøre det i en given kontekst. Når ofrene oplever de voksnes passivitet som en godkendelse af det, som sker, har de heller ikke noget incitament for at henvende sig for at få hjælp.
Hvad er vejen frem?
På nogle gymnasier er man til en vis grad lykkedes med at skabe positive fællesskaber på tværs af etnisk og religiøst tilhørsforhold, samt at give et vist frirum til ofre for social kontrol. Men det kræver en aktiv indsats. Flere respondenter lægger op til, at en gennemgribende reform af taxametersystemet er nødvendig, hvis man skal kunne tale åbent om det enkelte gymnasiums udfordring med negativ social kontrol.
Læs rapporten her
Unitos 