Ny rapport: Dansk politik udfordrer ikke Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

En ny rapport af ph.d. Morten Jarlbæk Pedersen, udgivet af tænketanken Unitos, konkluderer:

•       Den danske migrationspolitik har ikke i nævneværdig grad udfordret EMRK. Snarere synes man i lovgivningsarbejdet at arbejde ud fra et forsigtighedsprincip, når det kommer til EMRK – trods de eksplicitte politiske forsikringer om det modsatte.

•       Migrationspolitisk relevante sager om danske forhold ved EMD handler i langt de fleste tilfælde om EMRK’s artikel 3, forbuddet mod tortur og nedværdigende straf m.m., og EMRK’s artikel 8, retten til familiens enhed.

•       Forfatterne til danske love anvender ikke så ofte EMRK, men når det sker, så er det hyppigt i form at et argument om, at EMRK kan modarbejde, underminere eller opstille barriere for konsekvent anvendelse af de migrationspolitiske stramninger, som Folketinget vedtager.

Rapporten kan downloades som PDF.

For yderligere information kan Morten Jarlbæk kontaktes på: jarlbaek.pedersen@gmail.com

Bryd barriererne – konference om integration af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund på arbejdsmarkedet

Unitos har støttet rapport og konference udarbejdet af Cevea:

“Alt for mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har svært ved at finde vej ind på det danske arbejdsmarked og i uddannelsessystemet. Det er ikke svært at blive enige om, at det er et problem, vi skal være meget bedre til at løse. Men hvor er de største barrierer og hvordan overkommer vi dem?

Det sætter Tænketanken Cevea på dagsordenen med en ny rapport og et målrettet løsningskatalog, som vi lancerer og diskuterer med centrale aktører på området til en halvdagskonference.

Konferencen finder sted d. 21. maj 2019 kl. 13-16 i Hovedbestyrelsessalen hos 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V.


FORELØBIGT PROGRAM

12.30-13.00: Tjek ind og tank op. Vi har kaffe parat og står klar til at byde velkommen i 3F’s lokaler.

13.00: Velkommen. Dagens moderator, udviklingskonsulent i Cevea Rie Ljungmann, og Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, byder velkommen og åbner konferencen.

Spor I: Bryd barriererne – udfordringer på vejen til en bedre integration
I første halvdel af dagens program dykker vi ned i viden om målgruppen – kvinder med førstegenerations etnisk minoritetsbaggrund i Danmark – og i de udfordringer, der kan være på vejen ind på det danske arbejdsmarkedet. Vi får de nyeste tal og hører fra eksperter på området.

Spor II: Nye veje – løsninger til en bedre integration
I anden halvdel tager fat på at diskutere og konkretisere løsninger. Ceveas direktør Per Michael Jespersen præsenterer det løsningskatalog, der er udgivet i forbindelse med konferencen, og sammen hører vi fra politiske nøgleaktører og om erfaringer med konkrete cases.

På scenen er bl.a.

  • Søren Heisel, forbundssekretær i 3F
  • Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Pernille Knudsen, videadministrerende direktør i DA
  • Henrik Thomassen, kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse, KL

15.45: Tid til tale og tak for i dag. Vi slutter af med en forfriskning og tid til at tale videre om det, vi har hørt, inden vi takker af.


Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte projektleder i Cevea Rie Ljungmann på rlj@cevea.dk og tlf. 2513 5293.”

Tilmelding til konferencen

Rapport om familiesammenføringer

Signe Hermann har på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statstik udarbejdet en rapport om familiesammenføringer for Unitos.

Rapporten konkluderer følgende:

Der opholder sig 15.243 udenlandske statsborgere, der mellem 2010 og 2017 har fået tildelt opholdstilladelse som familiesammenført til en dansk eller nordisk statsborger eller en udlændinge med permanent opholdstilladelse (herefter referenceperson), i Danmark.

Langt de fleste – knap 70 % – af familiesammenføringerne sker til en referenceperson, der er dansk statsborger af dansk herkomst.

Knap halvdelen af de udenlandske ægtefæller kommer fra lande i Asien, mens der kommer omkring 12 % fra hver af verdensdelene Afrika, de tidligere østbloklande og Mellemøsten, mens Sydamerika og vestlige lande ligger i bunden med omkring 8 % hver.

Knap 80 % af de udenlandske ægtefæller har ikke været på overførselsindkomster i perioden 2010 – 2017, og af dem, der har, er det kun 1,5 %, der har været på ydelser efter aktivloven. Til sammenligning er beskæftigelsen for alle indvandrere mellem 20 og 70 år kun knap 47 %.

Godt 70 % af referencepersonerne har ikke været på overførselsindkomster i perioden 2010 – 2017. Af dem, der har været på overførselsindkomster, er det igen 1,5 %, der har været på ydelser efter aktivloven. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen i oktober 2018 for hele befolkningen 66,1 %.

Referencepersonernes uddannelsesniveau er sammenligneligt med befolkningsgennemsnittet, dog med lidt færre erhvervsuddannelser og lidt flere videregående uddannelser.

De udenlandske ægtefællers uddannelsesniveau er sammenligneligt med uddannelsesniveauet i Danmarks Statistiks undersøgelse “Udlændinges medbragte uddannelser”, men igen med lidt færre erhvervsuddannelser og lidt flere videregående uddannelser.

Rapporten kan downloades her.

For yderligere oplysninger kontakt statistiker Signe Hermann på:
backme76@gmail.com

Udvikling af et nyt asylsystem

Unitos har støttet organisationen Migration Management Advice (MMA), der bl.a. arbejder med at udvikle et nyt, tidssvarende asylsystem.

MMA, der ledes af Morten Lisborg, Anders Lisborg og Jan Olsen, har udgivet en række artikler om emnet, heriblandt artiklen ”Flygtningekrisen – et udenrigs- og sikkerhedspolitisk perspektiv” i skriftet Udenrigs.

Her er nogle uddrag:

”Migrations- og flygtningeudfordringer er ikke længere primært et humanitært spørgsmål, men i stigende grad et helt centralt udenrigs- og sikkerhedspolitisk spørgsmål, som kan destabilisere, fragmentere og dermed undergrave samarbejde og udvikling i Europa.

[…]

At ignorere eller ikke anerkende de åbenlyse direkte og indirekte sikkerhedsmæssige konsekvenser af massiv ukontrolleret indvandring kan paradoksalt føre til forringelse af de selvsamme rettigheder for både lokale befolkninger i de modtagende lande og for indvandrere og flygtninge.

[…]

En af de helt store udfordringer ved det nuværende asylsystem er, at det indirekte tilskynder flygtninge, der allerede har opnået beskyttelse i et nærområde eller har mulighed herfor, til alligevel at rejse videre til Europa og søge om beskyttelse, primært af socioøkonomiske årsager.”

Læs også artiklerne i Ræson og Politiken.

Opdatering 20. maj 2019: Ny kronik i Politiken.

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres karakterer i grundskolen og gymnasiet

En ny rapport udarbejdet af Morten Uhrskov Jensen dokumenterer de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres præstationer i gymnasiet. Disse tal, der ikke tidligere har været offentliggjort, viser:

  • Elever med dansk oprindelse klarer sig markant bedre end ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
  • I grundskolen sker der en vis forbedring af karakterniveauet fra indvandrere til efterkommere, men på gymnasiet er der stort set ingen positiv udvikling

En særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at ikke-vestlige i snit klarer sig langt ringere end danskere i gymnasiet. Dette gælder også for efterkommerne, født og opvokset i Danmark.

Ikke-vestlige indvandrere, 1. generation, ligger i årene 2010 til 2018 mellem 1,3 og 1,6 karakter efter danske studenter. Efterkommerne, 2. generation, klarer sig stort set ikke bedre. Efterkommerne ligger i alle de nævnte år efter danskerne med mellem 1,2 og 1,4 karakter i snit. En næsten lige så stor forskel som den mellem danskere og indvandrere.

Tal for beskæftigelsen viser tilsvarende store forskelle mellem danskere på den ene side og indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund på den anden.

Rapporten konkluderer derfor: Hvis den ikke-vestlige befolkningsandel vokser, vil presset på de offentlige finanser og på den danske velfærdsstat stige tilsvarende.

Rapportens forfatter Morten Uhrskov kan kontaktes på mortenuhrskov@hotmail.com

Analysen er støttet og udgivet af Unitos og Paul Lyngbyes Fond.

Læs rapporten

grundskole indeksbesk indeks

Kriminalitetsindeks for 2017

Nye tal viser, at ikke-vestlige efterkommere i det seneste år i højere grad blev dømt for kriminalitet end før, og niveauet for deres kriminalitet er nu på det højeste i de seneste fem år. En positiv udvikling for ikke-vestlige indvandreres kriminalitet er også brudt.

Kriminalitet begået af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ligger på et relativt højt niveau. For efterkommere er antallet af dømte steget de seneste år (modsat for indvandrere). Men gruppen af efterkommere er også blevet større, så hvordan ser det ud, når man sammenligner med resten af befolkningen? Det svarer Danmarks Statistiks (Dst) kriminalitetsindeks på.

Dette indeks for det seneste år, 2017, var imidlertid ikke med i Dst’s seneste årsrapport Indvandrere i Danmark 2018. Derfor har Unitos bestilt en særkørsel hos Dst for at få disse tal frem.

Her er tal for mændene de seneste fem år:

2017:

Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Dansk oprindelse
Ikke korrigeret 160 334 92
Korrigeret for alder 144 245 94

2016:

Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Dansk oprindelse
Ikke korrigeret 152 319 93
Korrigeret for alder 135 245 96

2015:

Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Dansk oprindelse
Korrigeret for alder 143 244 95

2014:

Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Dansk oprindelse
Korrigeret for alder 148 240 95

2013:

Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Dansk oprindelse
Korrigeret for alder 153 230 95

 

Af tallene fremgår bl.a. følgende:

  • Der er en overrepræsentation af kriminalitet begået af de mandlige ikke-vestlige efterkommere. Overrepræsentationen er mindre, hvad angår indvandrere.
  • Der er sket en stigning i de ikke-vestlige efterkommeres kriminalitetsindeks på 15 procentpoint det seneste år, hvis vi ser på ikke-korrigerede tal (korrigeret for alder ligger indekset på samme niveau). Der er også sket en stigning i indekset for indvandreres kriminalitet. Der tages dog forbehold for statistisk usikkerhed.
  • I de senest fem år er kriminalitetsindekset steget år for år, hvad angår mandlige ikke-vestlige efterkommere, men dog med en stabilisering det seneste år, hvis man ser på de alderskorrigerede tal.
  • I samme periode er indekset faldet for indvandrere, men denne udvikling er brudt med stigningen i det seneste år.
  • I det seneste år er indekset for personer med dansk oprindelse faldet til det laveste niveau i perioden.

indeks aar

  • Unitos har også fået udarbejdet et kriminalitetsindeks for mænd fordelt på lande korrigeret for alder. Her skiller personer med baggrund i Afrika og Mellemøsten samt Pakistan og Afghanistan sig generelt ud med en overrepræsentation for både indvandrere, men især efterkommere.
  • Personer med baggrund i f.eks. Kina og Vietnam er omvendt underrepræsenteret, hvilket også generelt gælder for personer med baggrund i vestlige lande.

Unitos’ tidligere undersøgelse af mænd fra årgang 1987 kom frem til, at over halvdelen med oprindelse i Libanon, Somalia og Syrien var blevet dømt efter straffeloven.

oprindelsesland graf

indeks tabel

tabel oprindelsesland

skyldige-2000-2017