En ny rapport udarbejdet af Morten Uhrskov Jensen dokumenterer de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres præstationer i gymnasiet. Disse tal, der ikke tidligere har været offentliggjort, viser:

• Elever med dansk oprindelse klarer sig markant bedre end ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
• I grundskolen sker der en vis forbedring af karakterniveauet fra indvandrere til efterkommere, men på gymnasiet er der stort set ingen positiv udvikling

En særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at ikke-vestlige i snit klarer sig langt ringere end danskere i gymnasiet. Dette gælder også for efterkommerne, født og opvokset i Danmark.

Ikke-vestlige indvandrere, 1. generation, ligger i årene 2010 til 2018 mellem 1,3 og 1,6 karakter efter danske studenter. Efterkommerne, 2. generation, klarer sig stort set ikke bedre. Efterkommerne ligger i alle de nævnte år efter danskerne med mellem 1,2 og 1,4 karakter i snit. En næsten lige så stor forskel som den mellem danskere og indvandrere.

Tal for beskæftigelsen viser tilsvarende store forskelle mellem danskere på den ene side og indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund på den anden.

Rapporten konkluderer derfor: Hvis den ikke-vestlige befolkningsandel vokser, vil presset på de offentlige finanser og på den danske velfærdsstat stige tilsvarende.

Rapportens forfatter Morten Uhrskov kan kontaktes på mortenuhrskov@hotmail.com

Analysen er støttet og udgivet af Unitos og Paul Lyngbyes Fond.

Læs rapporten

Nye tal viser, at ikke-vestlige efterkommere i det seneste år i højere grad blev dømt for kriminalitet end før, og niveauet for deres kriminalitet er nu på det højeste i de seneste fem år. En positiv udvikling for ikke-vestlige indvandreres kriminalitet er også brudt.

Kriminalitet begået af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ligger på et relativt højt niveau. For efterkommere er antallet af dømte steget de seneste år (modsat for indvandrere). Men gruppen af efterkommere er også blevet større, så hvordan ser det ud, når man sammenligner med resten af befolkningen? Det svarer Danmarks Statistiks (Dst) kriminalitetsindeks på.

Dette indeks for det seneste år, 2017, var imidlertid ikke med i Dst’s seneste årsrapport Indvandrere i Danmark 2018. Derfor har Unitos bestilt en særkørsel hos Dst for at få disse tal frem.

Her er tal for mændene de seneste fem år:

2017:

	Ikke-vestlige indvandrere	Ikke-vestlige efterkommere	Dansk oprindelse
Ikke korrigeret	160	334	92
Korrigeret for alder	144	245	94

2016:

	Ikke-vestlige indvandrere	Ikke-vestlige efterkommere	Dansk oprindelse
Ikke korrigeret	152	319	93
Korrigeret for alder	135	245	96

2015:

	Ikke-vestlige indvandrere	Ikke-vestlige efterkommere	Dansk oprindelse
Korrigeret for alder	143	244	95

2014:

	Ikke-vestlige indvandrere	Ikke-vestlige efterkommere	Dansk oprindelse
Korrigeret for alder	148	240	95

2013:

	Ikke-vestlige indvandrere	Ikke-vestlige efterkommere	Dansk oprindelse
Korrigeret for alder	153	230	95

 

Af tallene fremgår bl.a. følgende:

• Der er en overrepræsentation af kriminalitet begået af de mandlige ikke-vestlige efterkommere. Overrepræsentationen er mindre, hvad angår indvandrere.
• Der er sket en stigning i de ikke-vestlige efterkommeres kriminalitetsindeks på 15 procentpoint det seneste år, hvis vi ser på ikke-korrigerede tal (korrigeret for alder ligger indekset på samme niveau). Der er også sket en stigning i indekset for indvandreres kriminalitet.
• I de senest fem år er kriminalitetsindekset steget år for år, hvad angår mandlige ikke-vestlige efterkommere, men dog med en stabilisering det seneste år, hvis man ser på de alderskorrigerede tal.
• I samme periode er indekset faldet for indvandrere, men denne udvikling er brudt med stigningen i det seneste år.
• I det seneste år er indekset for personer med dansk oprindelse faldet til det laveste niveau i perioden.

• Unitos har også fået udarbejdet et kriminalitetsindeks for mænd fordelt på lande korrigeret for alder. Her skiller personer med baggrund i Afrika og Mellemøsten samt Pakistan og Afghanistan sig generelt ud med en overrepræsentation for både indvandrere, men især efterkommere.
• Personer med baggrund i f.eks. Kina og Vietnam er omvendt underrepræsenteret, hvilket også generelt gælder for personer med baggrund i vestlige lande.

Unitos’ tidligere undersøgelse af mænd fra årgang 1987 kom frem til, at over halvdelen med oprindelse i Libanon, Somalia og Syrien var blevet dømt efter straffeloven.

English version: The Share of Non-Western Men Born in 1987 Convicted According to the Danish Criminal Code

Nye tal viser et meget højt niveau for kriminalitet begået af særlige grupper af ikke-vestlige mænd. Andelen af dømte mænd årgang 1987 med baggrund i Syrien, Libanon og Somalia er på omkring 55 procent.

Ifølge de seneste kriminalitetstal fra Danmarks Statistik fremgår det, at antallet af anmeldte voldsforbrydelser, voldtægter og trusler er på et historisk højt niveau. Personfarlig kriminalitet hører til blandt de groveste forbrydelser, nemlig overtrædelser af straffeloven.

Jo mere nøjagtige oplysninger, man har om gerningsmændene, jo bedre muligheder har man for at forebygge kriminalitet og dermed forhindre, at stigningen i grov kriminalitet fortsætter.

Vi ved, at særlig mænd med ikke-vestlig baggrund er markant overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Gruppen af ikke-vestlige personer dækker imidlertid over store forskelle. Hvordan ser det ud, hvis man ser på de enkelte oprindelseslande og på udviklingen over en årrække, dvs. når personerne er blevet voksne og nærmer sig de 30 år?

Danmarks Statistik offentliggjorde i sin seneste årsudgivelse Indvandrere i Danmark 2017 en opgørelse over andelen af mandlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere født i 1987, der mellem en alder på 14 og 28 havde fået minimum en straffelovsdom. Resultatet var 37 procent for efterkommerne og 42 procent for indvandrerne. Til sammenligning var andelen 17 procent for mænd med dansk oprindelse.

Tænketanken Unitos har fået Danmarks Statistik til at lave en særkørsel, der deler tallene op baseret på personernes oprindelsesland. Da der i mellemtiden er gået knapt et år, er undersøgelsen udvidet med et år, således at domme tælles med indtil alderen 29.

I tabellerne i Indvandrere i Danmark 2017 udelades felter, hvor datagrundlaget er mindre end 10 dømte personer. Det samme er gjort i resultatet herover for oprindelseslande med færre end 10 dømte personer. For en række landes vedkommende er der tale om små befolkningsgrupper, men det er ikke desto mindre påfaldende, hvor konsistent mønsteret er.

Indvandrere og efterkommere er blevet lagt sammen for at inkludere flest mulige oprindelseslande. For de fleste ikke-vestlige oprindelseslande er forskellen mellem indvandrere og efterkommere dog lille med undtagelse af Jordan, hvor 1 af 3 indvandrere er dømt, mens 77,8 procent af 18 efterkommere er dømt, og Jugoslavien, hvor 55,7 procent indvandrere er dømt, mens tallet er 28,3 procent for efterkommere. Et andet bemærkelsesværdigt resultat er, at samtlige 8 ud af 8 med Etiopien som oprindelsesland er blevet dømt. Det er udeladt af tabellen ovenfor på grund af det lave antal personer, men indgår i kategorien “Øvrige afrikanske syd for Sahara”.

Ifølge Indvandrere i Danmark 2017 har årgange efter 1987 en mindre andel af personer med straffelovsdom. Dette fald gør sig imidlertid gældende for både ikke-vestlige grupper og for personer med dansk oprindelse, hvorfor den procentvise forskel mellem grupperne ikke ændres væsentligt.

(Opdateret 7. januar 2019 med én ekstra dømt person med dansk oprindelse ifølge Danmarks Statistik.)