Bryd barriererne – konference om integration af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund på arbejdsmarkedet

Unitos har støttet rapport og konference udarbejdet af Cevea:

“Alt for mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har svært ved at finde vej ind på det danske arbejdsmarked og i uddannelsessystemet. Det er ikke svært at blive enige om, at det er et problem, vi skal være meget bedre til at løse. Men hvor er de største barrierer og hvordan overkommer vi dem?

Det sætter Tænketanken Cevea på dagsordenen med en ny rapport og et målrettet løsningskatalog, som vi lancerer og diskuterer med centrale aktører på området til en halvdagskonference.

Konferencen finder sted d. 21. maj 2019 kl. 13-16 i Hovedbestyrelsessalen hos 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V.


FORELØBIGT PROGRAM

12.30-13.00: Tjek ind og tank op. Vi har kaffe parat og står klar til at byde velkommen i 3F’s lokaler.

13.00: Velkommen. Dagens moderator, udviklingskonsulent i Cevea Rie Ljungmann, og Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, byder velkommen og åbner konferencen.

Spor I: Bryd barriererne – udfordringer på vejen til en bedre integration
I første halvdel af dagens program dykker vi ned i viden om målgruppen – kvinder med førstegenerations etnisk minoritetsbaggrund i Danmark – og i de udfordringer, der kan være på vejen ind på det danske arbejdsmarkedet. Vi får de nyeste tal og hører fra eksperter på området.

Spor II: Nye veje – løsninger til en bedre integration
I anden halvdel tager fat på at diskutere og konkretisere løsninger. Ceveas direktør Per Michael Jespersen præsenterer det løsningskatalog, der er udgivet i forbindelse med konferencen, og sammen hører vi fra politiske nøgleaktører og om erfaringer med konkrete cases.

På scenen er bl.a.

  • Søren Heisel, forbundssekretær i 3F
  • Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Pernille Knudsen, videadministrerende direktør i DA
  • Henrik Thomassen, kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse, KL

15.45: Tid til tale og tak for i dag. Vi slutter af med en forfriskning og tid til at tale videre om det, vi har hørt, inden vi takker af.


Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte projektleder i Cevea Rie Ljungmann på rlj@cevea.dk og tlf. 2513 5293.”

Tilmelding til konferencen

Læs rapporten