Replik til TjekDet vedr. deres artikel om Unitos´ ægteskabsrapport

Af Ulla Nørtoft Thomsen

Hermed en replik til den artikel, som Tjekdet d. 15. august 2019 har udarbejdet om rapporten ”Ægteskabsmønstre – En kortlægning af ægteskabsmønstre i de ti største immigrantnationer fra regionen Vest- og Centralasien samt Afrika”. Replikken er ligeledes sendt som en klage til TjekDets redaktion.

Den ene del af replikken drejer sig om presseetiske forhold i forbindelse med TjekDets udarbejdelse af artikel. Den anden del replicerer på Tjekdets vurdering af rapporten som ”vildledende”.

Manglende tid til at komme til orde

I forhold til alvoren og det potentielt skadevoldende i at påføre andres værker stemplet ”vildledende”, mener jeg ikke, at TjekDets tre journalister (Andreas Oved Askjær Rasmussen, Malthe Sommerand og Rasmus Kerrn-Jespersen) i tilstrækkelig grad har efterlevet presseetiske regler om at efterprøve de oplysninger, de har publiceret.

TjekDets journalister må have arbejdet med artiklen i adskillige uger, idet de har bestilt og afventet data fra Danmarks Statistik og dernæst har haft materialet til kommentering hos to forskere. Derimod har jeg som forfatter af rapporten kun haft en enkelt dag til at formulere et svar på kritikken inden offentliggørelsen.

I sin mail fra tirsdag d. 13. august kl. 15.30 gav TjekDets journalist Andreas Rasmussen ikke besked om den korte frist. Han svarede hverken på min første mail fra 13. august 19.44 eller min anden mail fra 15. august 08.36, før jeg blev gjort opmærksom på, at artiklen med stemplet ”vildledende” var blevet publiceret på TjekDets hjemmeside torsdag d. 15. august kl. 10.05.

TjekDets journalister oplyser fejlagtigt i deres artikel, at jeg ”ikke [har] ønsket at stille op til interview om rapportens svagheder”. Som nævnt besvarede jeg mailen fire timer efter at jeg modtog den og indledte med ordene: ”Jeg vil gerne svare på mail, hvis det er ok”. Jeg havde regnet med at udveksle et par mails med journalisterne. Emnet egner sig ikke til telefonsnak, fordi det er vigtigt at være præcis i formuleringerne.

Utilstrækkelig efterprøvelse af forståelse og forelæggelse af kritik

I mailen fra TjekDets journalister blev jeg ikke præsenteret for Brian Arly Jacobsens fire kritikpunkter, som danner basis for Tjekdets vurdering ”vildledende”, som jeg i øvrigt heller ikke blev konfronteret med. Jeg kunne således ikke forsvare mig. Mailen indeholdt følgende kritik:

”De to forskere, vi har talt med, Jens Peter Frølund Thomsen, AU, og Brian Arly Jacobsen, KU, siger om analysen til citat, at den slet ikke er i stand til at sige noget om udviklingen i interetniske ægteskaber, da analysen ikke undersøger spørgsmålet over tid. Danmarks Statistik har for os trukket tal ud for ægteskaberne og fordelt dem på mindre perioder. (Se vedlagte). Om de tal siger forskerne, at de viser, at det ikke går tilbage for integration på dette punkt. Tværtimod”.

Eftersom der er tale om to forskellige opgørelsesformer, som er komplementære og ikke kan modsige hinanden, svarede jeg relativt ubekymret, at rapporten ikke går ind i spørgsmålet om, hvordan ægteskabsmønstrene udvikler sig over tid, men at den ser tilbage på en tyve års periode og gør rede for, hvordan mønstret ser ud for hele perioden samlet set. Derudover oplyste jeg, at Unitos er ved at lægge sidste hånd på en rapport, der viser udviklingen fra år til år for de tyve største immigrantnationer, og at denne rapport viser den samme udvikling, som den vedlagte opgørelse fra Danmarks Statistiks viser.

Da der ikke kom svar, skrev jeg endnu en mail, hvor jeg prøvede at få afklaret, hvori problemet skulle bestå. Her skrev jeg bla:

”Den opgørelse, som du har tilsendt mig fra Danmarks Statistik, undersøger noget andet end Unitos´ undersøgelse og kan derfor ikke bruges til at korrigere Unitos´ undersøgelse. Den ser på udviklingen fra år til år inden for de enkelte immigrantgenerationer, hvilket aldrig har været ideen med den pågældende Unitos-rapport. Derudover ser den tilsendte undersøgelse slet ikke på udviklingen fra generation til generation. Hvordan kan den tilbagevise påstanden om, at udviklingen samlet set er gået tilbage for regionen fra første til anden generation? Jeg har svært ved at se, hvori Unitos-rapportens faktuelle fejl skulle bestå”. Jeg fik som sagt ingen reaktion på nogen af disse mails før artiklen var publiceret.

TjekDets vurdering er ikke baseret på fejl i faktuelle påstande

Hvad er det så, der ifølge TjekDet gør rapporten fortjent til betegnelsen ”vildledende”?

Billede fra TjekDet:
Screen Shot 2019-08-19 at 12.36.32 PM

Jeg vil gerne gøre følgende klart:

  • Tjekdet har ikke kritiserer rapportens påstand om, at andelen af danske ægteskaber begrænser sig til 11,6 procent, når man ser tilbage på det samlede antal af ægteskaber, som migranterne fra de pågældende 10 lande har indgået i perioden 1999-2018.
  • Tjekdet har heller ingen kritik af den faktuelle oplysning, at andelen af danske ægteskaber for indvandrernes vedkommende ligger på 12,3 procent, når man ser på den samlede periode, mens den for efterkommernes vedkommende ligger på 9,9 procent.
  • Tjekdet har heller ikke kritiseret det postulat, at regionens efterkommerne samlet set har været mindre tilbøjelige til at gifte sig med danskerne end indvandrerne har i den pågældende periode. Det fremgår sågar af TjekDets egen graf, selvom TjekDet ikke omtaler det.

Det, der ifølge TjekDet gør rapporten vildledende, er dens formulering om, at ”udviklingen går tilbage fra første til anden generation”. TjekDets begrundelse lyder, at rapporten ”slet ikke [kigger] på, om der er flere eller færre indvandrere eller efterkommere, der gifter sig med etniske danskere nu i forhold til for 20 år siden. Rapporten er derfor slet ikke i stand til at konkludere noget om udviklingen i, hvem indvandrere og efterkommere gifter sig med”.

TjekDets vurdering er altså baseret på en afvisning af, at man skulle kunne tale om udvikling fra generation til generation. TjekDets kritik er baseret på, at TjekDet ikke formår at skelne mellem to forskelligartede opgørelsesformer. TjekDet forsøger at afvise een måde at opgøre udvikling på (fra generation til generation) med en anden måde at opgøre udvikling på (fra år til år). Det kan man ikke. Jeg er i helt enig med de to citerede forskere, Jens Peter Frølund Thomsen og Annemette Lindhardt Olsen, i at hvis man vil vise udvikling fra år til år, må man selvsagt lave en anden form for opgørelse.

Brian Arly Jacobsens fire forklaringer på vurderingen ”vildledende”

Brian Arly Jacobsen, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, peger på fire metodiske fejl i rapporten:

  • Brian Arly Jacobsens første kritikpunkt er, at rapportens opgørelse over andelen af danske ægteskaber blandt hhv. indvandrere og efterkommere i den tyveårige periode ”intet [siger] om, hvorvidt flere eller færre i 2018 indgår ægteskab med etniske danskere i forhold til i 1999. Alligevel taler rapporten om en udvikling i den forkerte retning”.
    • Svar: Rapporten forsøger ingen steder at give sig ud for at være et studie af udviklingen fra år til år. Det fremgår meget klart i rapporten, at den viser en samlet status over ægteskabsmønstret for perioden 1999-2018. Det er det, der er rapportens eksplicitte formål. Det fremgår lige så klart, at den udvikling, rapporten udtaler sig om, er udviklingen fra generation til generation.Brian Arly Jacobsens kritik er baseret på en antagelse, som er forkert, nemlig at man ikke kan udtale sig meningsfuldt om udvikling fra generation til generation, men kun om udvikling fra år til år.Både lægfolk, politikere og forskere har i årtier diskuteret spørgsmålet om udviklingen fra den ene immigrantgeneration til den næste. Se evt. nedenstående links, hvor hhv. direktør i Danmarks Statistik Niels Ploug og rigsstatistiker Jørgen Elmeskov ser på udvikling i skoleresultater fra første til anden og tredje generation. De undersøgelser, de taler om, ser på enkelte oprindelseslandes udvikling (ikke en hel regions), men princippet i, at man sagtens kan tale meningsfuldt om udvikling fra immigrantgeneration til immigrantgeneration uden at det drejer sig om en udvikling fra år til år, fremgår klart. Ligesom i Unitos´ rapport er der i øvrigt også tale om sammenligning af de forskellige generationers gennemsnit over en årrække (link).

      Der er ikke nogen modsigelse i, at udviklingen fra generation til generation går den ene vej, men udviklingen fra år til år evt. går den anden vej. Man kan ikke, som TjekDet gør, affeje den ene type af opgørelse med den anden. Opgørelser over udviklingen fra generation til generation giver en viden, som er afgørende vigtigt for integrationsdiskussionen.

      Kilde 1

      Kilde 2

  • Brian Arly Jacobsens andet kritikpunkt går på, at man kan ”få indtryk af, at efterkommerne i rapporten er børn af indvandrerne i rapporten, så rapporten besvarer spørgsmålet, om efterkommerne klarer sig bedre eller værre end deres forældre”.
    • Svar: Rapporten giver på ingen måde udtryk for, at der skulle være tale om et studium, der sammenligner børn og forældre. Det er en helt spekulativ formodning fra Brian Arly Jacobsens side, at nogen ville kunne tro noget sådant.
  • Kritikpunkt 3: Ifølge Brian Arly Jacobsens tredje kritikpunkt går på, at rapporten ikke giver et retvisende billede af ægteskabsmønstret, idet ”en større del af efterkommerne overhovedet ikke har nået en alder, hvor de kan gifte sig”. Derudover lyder det: ”De bedst integrerede efterkommere gifter sig meget vel senere i livet – eller også gifter de sig slet ikke med deres partner, som mange danskere også undlader at gøre. Rapporten burde derfor have sammenlignet indvandrere og efterkommere på samme alder”.
    • Svar: Rapporten ser kun på de immigranter, der har giftet sig, og kan selvsagt ikke tage højde for dem, der endnu ikke har giftet sig. Det er rigtigt, at alderen spiller ind for valg af ægtefælle. Det samme gør køn, oprindelsesland, og formentlig også uddannelse, beskæftigelse, opholdsgrundlag, religion etc. Rapporten bliver ikke vildledende, fordi den ikke inddrager alle disse forhold, men i stedet begrænser sig til at nuancere i forhold til oprindelsesland og køn. Den graf som TjekDet bringer, inddrager i øvrigt heller ikke alder for indgåelse af ægteskab. TjekDets data lever altså ikke selv op til de metodekrav, som danner basis for at vurdere Unitos´ rapport som vildledende.
  • Kritikpunkt 4: Endelig kritiserer Brian Arly Jacobsen det som en ”mangel”, at rapporten ikke udvider Danmarks Statistiks efterkommergruppe til også at indeholde børn, der har en dansk og en udenlandsk forælder.
    • Svar: Rapporten har taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks definitioner af indvandrere, efterkommere og danskere. Den anvender dermed de definitioner, som vi har brugt i årtier, og som snart sagt al vores statistiske viden om immigranter er baseret på.

TjekDet dokumenterer ikke en eneste forkert påstand i rapporten, men sammenblander to forskellige opgørelsesformer. Rapportens sandfærdige udtalelse om udviklingen fra generation til generation bliver dermed i TjekDets artikel omskrevet til en fejlagtig udtalelse om udviklingen fra år til år.

Med sin vurdering ”vildledende” risikerer TjekDet at bidrage til at sætte nogle muligvis ikke så behagelige, men både væsentlige og sandfærdige oplysninger ud af spillet. Det er særligt ildevarslende i lyset af den ansvarsfulde position, som TjekDet har påtaget sig som Facebooks samarbejdspartner vedr. afsløring, markering og reduktion af rækkevidden for informationer, som TjekDet vurderer som upålidelig (link).

Jeg behøver næppe minde TjekDet om, at man i forhold til et tema som immigration bevæger sig ind i en videnskabelig kampzone, hvor der er strid om definitionerne og beskrivelsen af virkeligheden. En strid, som også har politiske motiver (link).

Mvh
Ulla Nørtoft Thomsen