Bog: 30 fortællinger om frihed, fatwaer og kærlighed

Screen Shot 2019-02-22 at 3.44.42 PM

“Den fatwadømte kunstner Lars Vilks har lavet 30 tegninger til lige så mange tekster, skrevet af forfatteren Helle Merete Brix. Der er både tale om satiriske tekster i form af breve fra bin Laden-familien til forskellige blasfemikere, poetiske essays om de samtaler, troende og ateister kan have med hinanden, og refleksioner over historiens turbulente gang tilbage fra inkvisitionens kætterbål. Tegninger er lavet som blindtegninger, hvor kunstneren udfører sin idé uden at se på papiret imens. Dermed bliver tegningerne andet og mere end rene illustrationer. Det er første gang, siden der blev udstedt en fatwa mod Lars Vilks, at han nu får mulighed for at udgive nogle af sine værker.

Hvordan er det at leve et liv, hvor man konstant er omgivet af livvagter? Hvad drømmer livvagterne mon om på de lange vagter? Hvilket liv har Salman Rushdie haft i de 30 år, hvor han har været dødsdømt. Hvem har lyst til at kysse med Putin? Og hvorfor får kineserne lov at storme frem i verden, når styret bliver mere og mere brutalt?

Det er nogle af de temaer, Helle Merete Brix kredser om i 30 meget forskellige og personlige tekster. Der er både tale om satiriske breve fra bin Laden-familien til forskellige blasfemikere, poetiske essays om de samtaler, troende og ateister kan have med hinanden, og refleksioner over historiens turbulente gang tilbage fra inkvisitionens kætterbål.

Lars Vilks’ tegninger er lavet som blindtegninger, hvor kunstneren udfører sin idé uden at se på papiret imens. Dermed bliver tegningerne andet og mere end rene illustrationer. Resultatet er overraskende, utraditionelt og inspirerende for betragteren, der selv kan digte med på, hvad tegningen forestiller.

Både Helle Merete Brix og Lars Vilks er overlevende fra angrebet på Krudttønden i 2015. Allerede i 2007 udstedte al-Qaeda en fatwa mod Vilks og satte en pris på hans hoved. Det er første gang siden fatwaen blev udstedt, at Lars Vilks har fået mulighed for at udgive nogle af sine tegninger.”

Køb her